Ved en bil lejet i Storbritannien starter du med en skriftlig klage til firmaet og giver det rimelig tid; Which? foreslår 14 dage.
- Er firmaet medlem af BVRLA, driver BVRLA en tvisteløsningsordning godkendt af den britiske regering, når medlemmets egen klageprocedure er udtømt.
- Bor du i EU, kan du ikke bruge dit europæiske forbrugercenter mod et britisk firma, så kortbeskyttelse som en tilbageførsel bliver vigtigere.
At leje en bil i Storbritannien betyder venstrekørsel, smalle landeveje og for mange besøgende et andet klagesystem end i resten af Europa. Siden brexit kan de europæiske forbrugercentre ikke tage en sag mod et britisk udlejningsfirma, så en uenighed følger de britiske veje. Den gode nyhed er, at de veje findes og er gratis eller billige. Her kan du se, hvordan de fungerer.
Sådan er det britiske system anderledes
| Vej | Lejebil i EU | Lejebil i Storbritannien |
|---|---|---|
| Dit europæiske forbrugercenter | Ja | Nej, ECC kan ikke hjælpe med britiske virksomheder |
| European Car Rental Conciliation Service (ECRCS) | Ja, for deltagende mærker | Tjek, om du kan bruge den; BVRLA henviser til den for lejeaftaler i EU og har sin egen ordning for lejeaftaler i Storbritannien |
| BVRLA's tvisteordning | Nej | Ja, for medlemmer af BVRLA |
| Kortbeskyttelse | Tilbageførsel | Tilbageførsel, og Section 75 for britiske kreditkort |
| Den europæiske småkravsprocedure | Ja, op til 5.000 euro (men ikke for beboere i Danmark) | Nej, britiske domstole har deres egne procedurer |
Klag først til firmaet
Which? anbefaler, at du først klager til biludlejningsfirmaet, mundtligt eller skriftligt, men at du gemmer en tydelig dokumentation. Organisationen foreslår, at du giver firmaet rimelig tid til at svare, for eksempel 14 dage. Ved uventede opkrævninger kan du bede om en forklaring og de papirer, der viser, hvorfor opkrævningen er sket, og at den svarer til en reel udgift. Kan firmaet ikke begrunde den, foreslår Which?, at du skriver til firmaet, at pengene er betalt under protest.
Vores guide om hvordan du gør indsigelse mod et skadeskrav og eksempelbrevene hjælper dig med at skrive klagen. Bed om:
- afleveringsrapporten og daterede fotos af skaden;
- reparationsfakturaen eller overslaget;
- en opdeling af eventuelle administrations- eller ekspeditionsgebyrer.
Brug BVRLA's tvisteordning
British Vehicle Rental and Leasing Association (BVRLA) har et adfærdskodeks for sine medlemmer, fra store selskaber til små uafhængige firmaer. Foreningen driver en forligsordning, som den britiske regering har godkendt som alternativ tvisteløsning for forbrugere. BVRLA forklarer betingelserne:
- du skal først have været igennem medlemmets egen klageprocedure;
- du opretter en sag via foreningens onlineformular, efter at du har læst vejledningen;
- forligsteamet gennemgår beviserne fra begge sider og afgør, om kodekset er blevet overtrådt.
Which? skriver, at BVRLA sigter mod at løse sager inden for 30 dage. Tjek på BVRLA's websted, om dit firma er medlem, før du indgiver en sag.
Brug din kortbeskyttelse
Har du betalt med kort, kan dit kortselskab være en anden vej. Which? nævner to:
- Section 75 i Consumer Credit Act 1974 for britiske kreditkort, som i visse tilfælde lader dig rette kravet mod kortudstederen;
- tilbageførsel (chargeback) for debet- og kreditkort, som ikke står i loven, men som mange udbydere tilbyder.
For besøgende fra EU er en tilbageførsel hos din egen bank ofte det stærkeste redskab, fordi vejen via ECC er lukket. Kortordningerne har frister, så handl hurtigt. Læs hvad du gør, når en skade bliver trukket på dit kreditkort.
Hvis du bor i EU og har lejet i Storbritannien
Dit europæiske forbrugercenter kan ikke kontakte det britiske firma for dig. ECC Nederland nævner for eksempel britiske virksomheder blandt de sager, centret ikke kan hjælpe med, og det samme gælder Forbruger Europa i Danmark. Tilbage er firmaets egen procedure, BVRLA's ordning, hvis firmaet er medlem, dit kortselskab og de britiske domstole. Der findes en britisk småkravsprocedure for mindre krav, men reglerne er forskellige i England og Wales, Skotland og Nordirland.
Hvis du bor i Storbritannien og har lejet i EU
Så er det omvendt. ECC Nederland henviser britiske beboere til UK International Consumer Centre. For et deltagende mærke, der er booket direkte, kan du bruge European Car Rental Conciliation Service, som BVRLA selv henviser til for lejeaftaler i EU. Se også hvilket europæisk forbrugercenter der tager sig af hvad.
Dokumentation ved en britisk lejebil
Det grundlæggende er det samme som alle andre steder:
- fotografer og film bilen ved afhentning og aflevering, også hjul og forrude, med fototjeklisten til afhentning;
- sørg for, at alle mærker står i afhentningsrapporten;
- gem kontrakten, rapporterne, kvitteringer for brændstof og dit kontoudtog;
- tjek beløbet i en eventuel opkrævning med beløbstjekket.
Fælge med kantstensskader er et hyppigt emne for uenigheder på de smalle britiske veje, så fotografer hvert hjul for sig.
Et kort eksempel
Du bor i Danmark og har lejet en bil i en lufthavn i London. Tre uger senere opkræver firmaet 340 pund for en fælg med kantstensskade. Din video fra afhentningen viser det samme mærke. Du sender videoen og beder om beviserne med en frist på 14 dage. I sit endelige svar fastholder firmaet opkrævningen. Fordi det er medlem af BVRLA, indgiver du en sag hos BVRLA, og samtidig spørger du din danske bank om en tilbageførsel, før fristen løber ud.
Ofte stillede spørgsmål
Kan mit europæiske forbrugercenter hjælpe med et britisk biludlejningsfirma?
Nej. ECC Nederland nævner for eksempel virksomheder i Storbritannien blandt de sager, centret ikke kan hjælpe med. Britiske beboere med et problem i EU går i stedet til UK International Consumer Centre.
Hvad er BVRLA?
British Vehicle Rental and Leasing Association, brancheforeningen for billeje og leasing i Storbritannien. Den har et adfærdskodeks for medlemmerne og en tvisteløsningsordning godkendt af den britiske regering. Which? skriver, at foreningen sigter mod at løse sager inden for 30 dage.
Jeg betalte med kreditkort. Hvad er Section 75?
Section 75 i den britiske Consumer Credit Act 1974 giver indehavere af britiske kreditkort mulighed for i visse tilfælde at rette kravet mod kortudstederen. Which? nævner det som en mulighed ved uenigheder om billeje. Med et dansk kort er det i stedet din banks indsigelsesregler, der gælder, og en tilbageførsel er den vigtigste vej.